Så var det jo lige, at jeg havde stakkels Ace været alene hele ugen, og havde taget uromagerne, incl. mig selv og ekscl. Houdini kaninen, med til besøg hos Mutter Ace. En aldeles dejlig, kærlig og ret pudsig kvinde, som jeg er enormt glad for er min svigermor. Og hjemkomsten skulle jo stå lørdag d. 14. februar - Valentines dag. Tidligt morgen så vi rigtig kunne nyde weekenden sammen inden vi skilles igen til arbejde, skole og institution.
Alt var pakket og klart fredag aften, og vi stod med den ene fod ude af døren i Vester Voldgade i København…. Så skulle jeg jo liiiiige tjekke at det nu VAR 8.50. Det er nemlig typisk os at lave fejl i sådan noget. Men det var det - 8.50…. D. 15. februar
øøøhhh …… fisk ….!
“Svigerfar - hvad er datoen i dag…?” “Det er d. 14….?” nå… pokkers… øøøhhhh…. jamen…. hmmm…. hjælp
Pigebarnet og farmoren jublede højt og dansede en-dag-mere dansen, tydeligt glade over den ekstra feriedag de fik foræret i familiens skød. Svigerfar svarede: “Jamen i skal hjem i dag” og jeg gik bare lidt i pit. Prøvede at tænke, men det virkede ikke rigtigt lige der. Purken var bare glad for at få afbrudt sin overtøjspåklædning, som han på ingen måder finder morsomt.
Svigermor tog den første vigtige beslutning: “Jeg går i hvertfald lige ud og køber nogen cigaretter”
Umiddelbart efter havde svigerfar taget den anden vigtige beslutning. “Der kører et tog en time efter - det kan i tage, vi betaler. I må hellere gå nu.” Jeg havde ikke rørt mig ud af stedet endnu, jeg stod stadig i gangen med en taske i hånden og gloede dumt. Ungerne havde sat sig ind foran fjernsynet. Det er noget af det eneste de er helt uhyggeligt hurtige til.
Jeg ringer lige til Ace… Ingen kontakt. Jeg ringer lige igen. Ingen kontakt. Jeg skriver lige en sms. Hmm, mon han er kommet til skade eller noget.
Nå, afsted med os. Kun en enkelt time forsinket. Hvis vi ikke fik fat i Ace, ville han nok ringe til sin mor når vi ikke var med toget, og så skulle han bare slå en time ihjel på Århus Hovedbanegård. Det gik nok.
Vores billetter kunne vi ikke få så meget som en krone tilbage på, da det var orange billetter. Til trods for at de faktisk var bestilt til at skulle være d. 14., og at det derfor var DSB der havde begået fejlen. Så de blev lagt på Kbh’s Hovedbanegård, i håbet om en eller anden kunne bruge dem. Svigermor betalte en ny billet på stærk opfordring fra svigerfar, og jeg havde brugt alle pengene og Ace dimsen var jo blevet borte.
Ind i toget med mylderet. 1.000 tasker, to børn og en farmor der liiiiiige ville hjælpe og kysse farvel en sidste gang. Det er et held hun har togkort der også gælder til Taastrup, og at lyntoget rent faktisk standser i Taastrup, da næste stop er Odense. Der gælder svigermors kort ikke. Men hun kom vist rimeligt hurtigt hjem til Kbh igen. Og der kunne siges farvel i et godt stykke tid endnu.
Den lille på snart 3 var temmelig træt. Men forstår desværre ikke rigtig kunsten at hvile sig. Så han brugte samtlige 3 timers togtur på, ihærdigt og med alle midler at holde sig vågen. Dette resulterede bl.a. i et zigzag kapløb gennem et kørende tog
Jeg troede faktisk ikke han selv kunne åbne de der trælse togdøre - selv har jeg jo ret svært ved det. Men det kan han….! Hurtigt endda.
Folk så undrende ud da den lille fyr kom spænende - storgrinende - gennem toget, og grinede da hans lettere overvægtige mor kom prustende - ikke grinende - efter ham. Glad for at kunne underholde.
Vi ankom trætte til Århus, hvor det glædelige og forventede gensyn fik lagt lidt en dæmper på sig. Aca var lige så syg som mig. Der var ingen af os der rigtig kunne være oprejst. Men vi var da glade for at se hinanden.
Mobilen var gået ud for ham, og han havde ikke lige lagret koden i hukommelsen. Så han havde været der i rigtig god tid til at hente os, altså i rigtig god tid til det tog der jo kom en time tidligere end os. Så han havde ventet to timer på os. Så han var nok ekstra glad for at se os. Og rigtig nok havde han ringet til sin mor da vi ikke var der. Det er nemlig et nummer han kan i hovedet.
Valentines dag blev fejret med nys, hosten og opkastning. Ace der gik kold sammen med knægten, og mig der ikke kunne rejse mig fra sofaen. Men heldigvis er der ingen af os der har taget Valentines dag til os - for det er jo blot endnu et produkt af detailindustriens evigt roterende fantasi, taget til Danmark for at lokke endnu flere penge ud af folk. Glem det.
Men nu vil vi en tur ud i alt det sne der er faldet omkring os i nat og som stadig falder - mig fuldstændig uden stemme - og så slæbe kælk unger ud og holde søndag. Så kan vi være romantiske med hinanden en anden dag. Det skal nok nåes det hele.
6 Comments